Status udarbejdet af Kirsten Mahr og Leif Olsen i sagerne om

 

D)     Danielle, DIS studerende fra 1996, i det efterfølgende benævnt D

S)     er en unavngiven DIS studerende fra et uspecificeret studieår i perioden 1989 til 2003.

 

   1.    Under en samtale med DIS’ repræsentant cand.psych. Hxxxx xxxxxx den 27. oktober 2003 får Leif meddelelse om, at han af  D er blevet beskyldt for voldtægtsforsøg eller voldtægt i 1996. Beskyldningerne er blevet fremsat via en klage og efterfølgende e-mail korrespondance med DIS.

 

Overgrebet skulle være sket på D's værelse, mens hun lå og sov. D kan ikke redegøre yderligere for overgrebet, da hun besvimede, da Leif stak hånden op under hendes dyne. Der forelå ved fremlæggelsen ingen detaljer om dato, tidspunkt, følgevirkninger eller lignende. 

 

Leif benægter den fremsatte beskyldning. Leif ønskede at se den pågældende korrespondance, men psykologen havde ikke kopier af korrespondancen på sit kontor. Der bliver ikke under mødet talt om kritisable forhold til andre studerende.   

 

  2.   Blot to dage efter se Hektiske timer den 29. oktober 2003, modtager vi et brev fra DIS. I brevet afstår DIS fra at vurdere D’s anklager. Til gengæld konkluderes det, at Leif har en omgangstone med de studerende, som DIS ikke kan stå bag. Dette bekræftes af en studerende S, som ikke nævnes med navn, men som i øvrigt var glad for at bo hos os.

 

Som konklusion på den unavngivne studerendes bemærkninger bliver vi ifølge brevet "slettet" på DIS’ "mailingsliste". "Mailinglisten" er en engeksksproget database. Vi bliver i stedet hængt ud på databasen  med kommentaren nævnt i indledningen: citat :

”Deleted due to inappropriate behaviour towards a student, which is confirmed by a professional evaluation”.  Vi ved ikke, hvor mange personer, selskaber, organisationer eller myndigheder, her og/eller i udlandet, der har eller har haft adgang til databasens oplysninger.

 

  3.   I et brev til DIS af den 31. oktober 2003 anmoder vi om et møde med DIS for at få indsigt i de to forhold. Dette blev afslået i brev fra DIS af den 13. november 2003. Hovedpunkterne i ønsket om indsigt drejer sig om

 

  a.  Er D blevet orienteret om vor afvisning af anklagen?

  b.  Har D trukket sin anklage tilbage eller bibeholder hun anklagen?

  c.  Hvad er de amerikanske myndigheder blevet orienteret om?

  d.  Navnet på den unavngivne studerende S, der bevirkede at vi blev hængt ud    på  DIS’ database over værtsfamilier med den oven for nævnte kommentar.

 

  4. I en efterfølgende korrespondance mellem vor advokat og DIS understreges vore ønsker om indsigt ifølge persondatalovens § 31. DIS svarer i brev til vor advokat af den 23. december 2003: citat: ”Der behandles ikke oplysninger om Deres klienter, hvorfor personoplysningslovens § 31 ikke er relevant.”. 

 

I et svar fra DIS af den 15. januar 2004 på forespørgsel om sletning af os i DIS’ database, indsigt i e-mail korrespondance om os og evalueringsskemaer om os svarer DIS: citat: ”Som svar på Deres skrivelse af 13. januar 2004 skal jeg meddele, at det er dem nævnte materiale er slettet og vi betragter sagen afsluttet for vort vedkommende.” (Vi går ud fra, at der skal stå ”at det af Dem nævnte materiale”)

 

  5.  I et brev til DIS’ bestyrelse den 23. februar 2004 klager vi over sagsbehandlingen. Vi beder bestyrelsen om at udvirke, at vi får indsigt i den dokumentation om sagen, der fortsat befinder sig hos DIS. DIS’ bestyrelsesformand svarer på e-mail den 30. marts 2004: citat: ”Jeg har undersøgt den pågældende sag, herunder den sagsbehandling, DIS har gennemført. Det er min opfattelse, at DIS har behandlet sagen korrekt, og jeg betragter den hermed som afsluttet.” Vort ønske om indsigt i tilbageværende korrespondance besvares ikke.

 

  6.  Vi skriver et brev til Videnskabsministeriet den 5. april 2004. (DIS modtager årligt et milliontilskud fra staten og bestyrelsesformanden samt 2 bestyrelsesmedlemmer er udpeget af ministeriet.) I brevet beder vi ministeriet tage stilling til, om vor klage og anmodning om indsigt er fyldestgørende besvaret.

 

I sit svar af den 25. august 2004 skriver ministeriet: citat: ”Ministeriet er således ikke tillagt kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet af DIS som led i en administrativ rekursadgang til ministeriet.”     Med dette svar anser vi det for fastslået, at vi har gjort, hvad der var muligt, for ved hjælp af dialog at opnå den ønskede indsigt.

 

  7. I brev af den 31. august 2004 klager vi til Datatilsynet over DIS’ manglende vilje til at give os indsigt ifølge persondatalovens § 31 i e-mail dokumentationen om D samt i registrerede oplysninger om os som værtsfamilie for 35 studerende.  DIS svarer Datatilsynet ved brev af 22. september 2004, og gentager påstanden om, at man ikke behandler oplysninger om os ud over de indsigtsbegæringer, vi har fremsendt. Denne påstand/holdning fastholdes i korrespondance mellem DIS og Datatilsynet til og med DIS’ brev til Datatilsynet af den 28. juni 2005.

 

  8.  Af den i punkt (7) nævnte korrespondance mellem DIS og Datatilsynet fremgår det desuden, at den dokumentation, som DIS ifølge punkt 4 erklærede for slettet den 15. januar 2004 stadig eksisterede hos DIS den 28. juni 2005.

 

  9.  Ifølge telefonnotat fra telefonsamtale mellem Datatilsynet og DIS (v. direktør Anders Uhrskov) den 17. august 2005 redegør DIS for, at en del af den dokumentation, vi ønsker indsigt i, befinder sig i et ringbind i DIS’ varetægt.

 

 10. I brev af 29. november 2005 fremsætter vi en fornyet begæring om indsigt på basis af oplysningerne i telefonnotatet nævnt i punkt (9).

 

 11. DIS meddeler os i brev af 21. december 2005 at man nu er villig til at give os den ønskede indsigt. Men det kan man desværre ikke, for ringbindet nævnt i punkt (9) er for tiden forsvundet, og kopier af e-mails, der skulle være opbevaret i aflåst arkiv på boligkoordinatorens  kontor, er blevet makuleret  primo september 2005.

 

 12. Datatilsynet meddeler i en notits af den 1. december 2005, at klagesagen ventes færdigbehandlet inden for 3 måneder.

 

 13. Datatilsynet færdigbehandler vores sag den 16. oktober 2006 efter at have haft sagen til behandling i mere end 2 år.

 

 14. Datatilsynets afgørelse er: Vor sag om Danielle blev behandlet elektronisk af DIS. Vi havde derfor ret til indsigt ifølge persondatalovens § 31. Da vi anden gang skriftligt bad om indsigt (punkt 4), blev vor sag ikke længere elektronisk behandlet hos DIS ifølge Datatilsynets vurdering. Derved bortfalder vor indsigtsret ifølge omtalte § 31. Vi havde derfor ikke længere ret til indsigt i e-mail korrespondancens indhold!

 

I afgørelsen ser Datatilsynet dels bort fra vore to foregående henvelser om indsigt (punkterne 1 og 3), dels bort fra, at DIS ikke har markeret nogen dato for den elektroniske sletning. 

 15. Den 23. oktober 2006 klager vi over Datatilsynets afgørelse til Folketingets Ombudsmand.

 16.  Folketingets Ombudsmand beder den 27. november 2006 om at få præciseret omstændighederne omkring overgangen fra den elektroniske behandling til en manuel behandling af korrespondancen.

I perioden mellem 9. januar 2007 og 7. marts 2007 forsøger Datatilsynet i korrespondance med DIS at præcisere tidspunktet for overgangen.

Vi kommenterer DIS' svar til Datatilsynet den 28. marts 2007. 

 17.  Datatilsynet genoptager sagen den 7. maj 2007.

 18. Den 29. juni 2007 foreligger Datatilsynets nye afgørelse: På grund af nye oplysninger i sagen meddeler tilsynet nu, at vi i december 2003 havde retskrav på indsigt i e-mail korrespondancen.

Som beskrevet i punkterne 8, 9 og 11 ovenfor forsvandt al e-mail korrespondance dokumentationen mm på forskellig vis umiddelbart efter, at den var blevet ”fundet” i juli / august 2005. Vi har derfor ikke nogen umiddelbar fordel af retskravet overfor DIS, hvad angår indsigt i e-mail korrespondancen.

 

På grund af de nye oplysninger i sagen finder Datatilsynet:

·        citat: ”det meget kritisabelt, at DIS ikke gav” (os) ”indsigt i de oplysninger om” (os), ”der indgik i e-post,” osv.,

·        citat: det ”beklageligt, at DIS' bestyrelse v/formand Hans Peter Jensen efter at have undersøgt sagsbehandlingen konkluderede, at DIS havde handlet korrekt.”

·        citat: det ”beklageligt”, at DIS aldrig har oplyst, at der blev behandlet oplysninger omfattet af persondataloven på den pågældende medarbejders computer.

 

I forbindelse med afgørelsen anbefaler Datatilsynet, at DIS at udarbejder retningslinier for deres medarbejdere vedrørende håndtering af indsigtsanmodninger.

 

For så vidt angår den forsvundne dokumentation finder Datatilsynet det passerede ”kritisabelt”, og henstiller til DIS at træffe fornødne sikkerhedsforanstaltninger for at undgå en gentagelse.

Beskyldningerne fra den unavngivne studerende har aldrig været elektronisk behandlet hos DIS, så ifølge Datatilsynets afgørelse giver persondataloven os ikke ret til indsigt i dette forhold.

Vi overvejer for tiden at anlægge sag direkte mod DIS for ikke at lade os få indsigt i beskyldningerne  fra den unavngivne studerende. Vedrørende juraen om indsigt

  www.indsigtsret.dk

19. Den 9. september 2007 besvarer DIS endelig nogle af de spørgsmål, vi stillede første gang den 31.oktober 2003. Men al dokumentation er forsvundet, al erindring om den alvorlige anklage for voldtægt er borte, og procedurerne, den blev behandlet efter, er tilsyneladende ligeledes glemt.

DIS har ikke på noget tidspunkt gjort forsøg på at retablere den forsvundne dokumentation.

Tilbage var nogle spørgsmål om, hvem der er blevet orienteret om sagen og dens konsekvenser for os. Direktør Anders Uhrskov forsøger ud fra sin hukommelse alene at svare.

Da det nu snart er 4 år siden tingene foregik, må man - med al respekt for Anders Uhrskovs hukommelse - nok konstatere, at svarene er af begrænset værdi. Svarene gik på, at ingen uden for DIS i København - bortset fra den psykolog, der behandlede sagen - er blevet orienteret af DIS om sagens konsekvenser for os - så vidt han erindrer det.

Men det er værd at notere sig nogle dokumenterede fakta:

- at DIS over en periode først bruger mange timer på at e-mail korrespondere med Danielle i USA,

- dernæst finder DIS op imod 35 evalueringsskemaer fra år tilbage frem fra arkiverne og gennemgår dem,

- dernæst betaler DIS en psykolog for at gennemse det hele og holde interview med Leif

-  for så på få timer en eftermiddag at træffe en ekspresafgørelse af 

• den 7 år gamle sag om Danielles anklage mod Leif, og

• en flere år gammel uspecificeret anklage mod Leif fra en unavngiven person, en anklage Leif på dette tidspunkt end ikke har hørt om.

Afgørelsen træffes i løbet af de få timer tilsyneladende i dialog mellem Anders Uhrskov på rundrejse i USA, Danielle i USA og  boligkoordinatoren i Danmark. 

Boligkoordinatoren registrerer dernæst "dommen" i en engelsksproget database.

Ovenstående fakta fremgår af Første brev fra DIS

Det må nok siges at være en bemærkelsesværdig måde at håndtere sagen på - hvis ikke resultatet skulle bruges til noget  nu og her!  -  (fx til at demonstrere noget over for nogen i USA).

Vi havde ingen studerende boende på det tidspunkt, så sagen kunne jo sagtens have ventet de få uger til Anders Uhrskov kom hjem.

Så havde der måske også været tid til at lade psykologen høre Kirstens version af sagen!

Den uspecificerede anklage fra den unavngivne studerende fra år tilbage bliver vi ikke bedt om hverken at af- eller bekræfte.

Tilbage bliver så bare et spørgsmål. DIS har i al den forgangne tid - knap 4 år - været forpligtet ifølge persondataloven til at svare på nogle af de spørgsmål, vi stillede den 31. oktober 2003.

Hvorfor får vi først nogle af svarene knap 4 år senere ? Er det fordi, det i praksis nu er umuligt at efterprøve svarenes overensstemmelse med fakta?

Klik på Desperationen for at se, hvorfor DIS ikke ville give os indsigt.

 

Tilbage til Anklagen