DIS om os

En tidligere studerende - Danielle - klagede til DIS via internettet over, at hun havde været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, mens hun boede hos os.

Da vi hører om anklagen, bliver vi chokerede, og anmoder om et møde med DIS' direktør for at få klarlagt, hvad det var, vi var anklaget for.

Som svar på vor anmodning fik vi følgende brev:

Brevet fra direktør Anders Uhrskov den 13. november 2003

Vor kommentar: Direktør Anders Uhrskov ville åbenbart ikke fortælle os, hvad det "ubehageligt troværdige" reelt gik ud på - eller hvornår det skulle være sket!

Problemet er bare, at beskrivelsen af det "ubehageligt troværdige" var behandlet på internettet - og ligger der et eller andet sted - klar til at blive (mis)brugt!

Hertil kommer, at vi var blevet registreret i DIS elektroniske database for et overgreb mod en studerende.

Det undrer os bare, hvorfor sagen ikke blev politianmeldt! Det drejer sig om en sag om voldtægt! Uanset omstændighederne skal sager om voldtægt naturligvis anmeldes.

Vi har i øvrigt aldrig haft lejlighed til at møde direktør Anders Uhrskov, eller på anden måde været i kontakt med ham før.

Efter det venlige svar ønskede vi heller ikke at fortsætte noget "samarbejde", men blot at opklare, hvad der var så "ubehageligt troværdigt" om os, især fordi det ligger et eller andet sted på internettet.

Hvordan kan klagen over Leif, - som Anders Uhrskov ikke kender eller nogensinde har mødt - forekomme ham troværdig, er jo lidt af en gåde! Sagen blev jo ikke efterforsket!

Er sandheden den, at Anders Uhrskov ikke selv troede på det troværdige? Og at det var derfor, han ikke ville mødes med os?

Hvad det hele egentlig gik ud på, - som vi efterhånden så det - klik på .pdf versionen af :

sådan kan det gå en DIS værtsfamilie

- mere nedvurderende omtale:

Vi anmodede Datatilsynet om at behandle sagen om indsigt i e-mail korrespondancen ifølge persondataloven om indsigt. Det medførte en del korrespondance, i hvilken direktør Anders Uhrskov følte sig foranlediget til at skrive, hvad han yderligere mente om Leif:

Fra direktør Anders Uhrskovs brev til Datatilsynet af 22. september 2004, citat:

”Leif Olsen, der vist nok er efterlønsmodtager, har tilsyneladende rigeligt med tid til at forfølge sin ”sag”, som han vælger at fremstille som en sag om aktindsigt.

I december 2003 pudsede han en advokat på os …..”

Og senere i samme brev, citat:

”Nej, vi behandler ikke andre oplysninger om Leif Olsen og Kirsten Mahr end dem der er affødt af hans vedholdende klager omkring aktindsigt.”

Vor kommentar: På dette tidspunkt havde såvel direktør Anders Uhrskov som boligkoordinatoren stadig kopier af de elektronisk behandlede anklager i deres arkiver!

Direktør Anders Uhrskovs svar til Datatilsynet var altså ikke korrekt.

Ifølge persondataloven, skulle DIS havde givet os indsigt i anklagerne, da vi bad om det!

De fleste mennesker er vel interesseret i vide, hvad de er anklaget for. Især når de amerikanske myndigheder - som meddelt - er orienteret om anklagen. Anklagen, som vi har hørt om den, er et overgreb, der kunne give op til 6 års fængsel!

I direktør Anders Uhrskovs brev til Datatilsynet af 28. juni 2005, citater:

”Den omfangsrige korrespondance som klagernes ganske omfattende klageaktivitet har givet anledning til foreligger ikke som….”

- insinuationer er der heller ikke sparet på:

”Det samme gælder det begrænsede antal emails og breve om denne sag (fotokopi af hvilke ligeledes opbevares i mit ringbind) som vi har modtaget fra tidligere studerende, som klagerne har påvirket til at henvende sig til os om den ”uretfærdige” behandling af klagerne.”

Vor kommentar: Vi er stadig i kontakt med mange tidligere studerende og deres forældre. Vi måtte jo fortælle dem, hvorfor vi pludselig ikke havde nogen DIS-studerende boende mere. Vi havde trods alt haft 35.

Men vi har ikke påvirket nogen til at skrive noget om den "uretfærdige behandling".

Det var heller ikke nødvendigt. De tidligere studerende er sikkert blevet påvirket af Anders Uhrskovs vurdering, som de har modtaget i oversættelse. Vi ved, at tre studerende insisterede på at skrive, med mindre vi satte os imod det.

Vi har selv skrevet til Danielle for at påvirke hende til at komme med en nærmere forklaring om anklagerne - set ud fra det afskedsbrev, hun skrev til os. Men vi har ikke fået noget svar. Se Danielles afskedsbrev Danielles brev

Vi har i øvrigt ikke bedt om nogen form for "retfærdig" behandling fra DIS' side.

Men vi havde en forventning om, at DIS efterlevede loven, og ville besvare henvendelser i sagen korrekt og efter god forvaltningsskik.

Det burde man kunne forvente af en statsstøttet akademisk organisation tilknyttet Københavns Universitet.

I direktør Anders Uhrskovs brev til Datatilsynet af 7. marts 2007, citat:

"Såfremt det her beskrevne forløb skulle resultere i at Datatilsynet skulle konkludere at det er mig, og ikke Olsen, der har gjort noget strafbart, ser jeg med usvækket interesse frem til sagens videre forløb."

Vor kommentar: Datatilsynet afgør ikke skyldsspørgsmål. Det gør domstolene efter at sagen er anmeldt. Tilsynet tilser blot at persondataloven efterleves, noget DIS tilsyneladende har endog meget svært ved.

Hvad det hele nok egentlig drejede sig om, se efterrationalisering

eller se Første brev fra DIS eller breve fra studerende.