Vi er fhv. DIS Værtsfamilie Kirsten Mahr & Leif Olsen

Konklusionen

- på den falske anklage -

Index

= klik til højre for pilen

sådan kan det gå for en DIS værtsfamilie

Vi forsøger at drage en konklusion i sagen om anklage for voldtægt!  

Du kan læse om baggrunden for det hele på: www.dishostfamily.dk 

Konklusionen på .pdf format   Konklusionen

Hvordan er vi kommet frem til konklusionen?

Konklusion herunder svarer til punkt 8 i "Desperationen". 

Vor konklusion af indholdet i modellens punkter 1. – 7. er således:

Konklusionen

Sagen ligner en skueproces! 

Danielle skriver ikke pludselig til DIS og anklager Leif for voldtægt. Var det tilfældet, havde DIS ikke haft anden udvej end at melde sagen til politiet. Anklagen må være rejst på et andet grundlag.

I DIS^’ brev til os, to dage efter at anklagen var blevet forelagt, frafaldt både Danielle og DIS at gøre mere ved selve anklagen for voldtægt. Det var ellers planlagt, at vi skulle underskrive nogle erklæringer, men der var ikke lavet noget referat af mødet!!

Men situationen kræver at DIS gør noget. For overhovedet at gøre noget finder DIS - efter deres eget udsagn - en klage fra en anden studerende.

DIS vil hverken afsløre, hvem klagen er fra, eller hvad den reelt indeholder.

Denne klage ^”berettiger^” DIS til at registrere os i deres database for værtsfamiler for at have begået et overgreb mod en studerende og fyre os som værtsfamilie, selv om vi den pågældende sæson ikke var værtsfamilie.

Straks efter at vi havde fået meddelelsen om, at vi var blevet opført i databasen for et overgreb, skrev vi til DIS for at foreslå et møde. Vi ønskede at komme til en eller anden form for afklaring.

Vores ide med mødet var helt klar: Vi ønskede først og fremmest indsigt i e-mail korrespondancen med anklagen for voldtægt. Men DIS ønskede ikke at holde noget møde med os eller give os nogen indsigt.

I betragtning af den detaljerede beskrivelse i note 2, kan det ikke være blufærdighed eller diskretion over for nogen af sagens parter, der afholder DIS fra at give os indsigt.

Hvorfor DIS alligevel så desperat skjuler indholdet af e-mail korrespondancen, kan vi ikke sige noget om med sikkerhed.

Men en mulig forklaring fremgår af punkt 2: ”Hvordan bygges anklagen op”:

Vi er overbevist om, at Leif under en eller anden form er syndebuk i en tragisk situation i Danielles familie. De mulige sammenhænge er beskrevet i punkt 6: ^”Danielle som vi kender / kendte hende^”.

DIS’ håndtering af sagen må efter vor bedste overbevisning derfor bero på ^”bestilt arbejde^”. Det eneste, der giver ^”fornuft^”. En organisation som DIS bruger ikke tusinder af kroner på psykolog-assistance og snesevis på af arbejdstimer på at indsamle information for bare at slette os som værtsfamilie.

Hvem har ^”bestilt^” arbejdet? Mest logisk en organisation i USA, som henviser studerende til DIS, og som er blevet påvirket af Danielles far.

Arbejdet er blevet ^”bestilt^” hos direktør Anders Uhrskov, som på anklagetidspunktet var på rejse til USA for at besøge forskellige uddannelsesinstitutioner.

 Vi går ud fra, at DIS^’ beslutning om at beskylde os for overgreb er baseret på overvejelser om, hvad der giver flest studerende (kunder) og det bedste økonomiske resultat på DIS^' bundlinie.

De studerende betaler op imod 100.000 kr. for et kursus.

En værtsfamilie tjener DIS ikke noget direkte på, og den kan let erstattes

Så hellere tilfredsstille et krav fra en organisation, som skal skaffe nye studerende, end at have en afbalanceret holdning til et ^”problem^” for en tilfældig værtsfamilie.

De etiske overvejelser må vige for den kyniske kalkule!

Danielle-sagen ^”løses^” derfor, så det bliver en god ^”salgsfremmende^” foranstaltning, som måske også skal ses i relation til den fremherskende nypuritanisme i USA.

Danielle-sagen er samtidig en demonstration af, at DIS gør noget, når der kommer henvendelser af den karakter.

Modsat Danielle-sagen gør DIS tilsyneladende ikke noget ved situationer, hvor kvindelige studerende udsættes for sex-chikane på DIS^’ tegnestuer –

Tre kvindelige arkitektstuderende foretrak at lave deres månedlange projektarbejde hjemme hos Leif frem for på DIS^’ tegnestuer. En af dem begrundede direkte dette med sexchikane under arbejdet i DIS^’ tegnestuer.

-       DIS skulle jo nødigt afskrække mandlige studerende (kunder).

Til slut må vi nok lade den mulighed stå åben, at DIS^’ desperation kan have en hel anden årsag, som vi ikke har fantasi til at forestille os.

Vi har spurgt både en advokat og den psykolog, der forelagde Leif anklagen, - om de mente, det var muligt at komme til bunds i sagen. Vi fik følgende svar:

Fra advokaten: Glem alt om retsbevidsthed. På grund af anklagens karakter er Leif dømt ”på forhånd^”. At forfølge sagen vil blive op ad bakke hele vejen, og kritiske dokumenter vil sandsynligvis forsvinde undervejs.

Fra psykologen: I finder aldrig ud af, hvad der er baggrunden for denne sag.

De har begge fået ret i deres forudsigelser.

Noter

[i] Danielle boede og spiste hos os i godt fire måneder i efteråret 1996. Danielle var fra USA, og var studerende hos DIS i København. Hendes ophold hos os var arrangeret af DIS. Hun havde sit eget værelse og badeværelse nær huset hovedindgangsdør.

^[ii]Overgrebet påstås at være foregået på følgende måde: Leif skulle være trængt ind på Danielle værelse en nat, mens hun lå og sov. Danielle vågnede ved, at han skulle have stukket hånden ind under hendes dyne og taget hende på lårene. Derved mistede hun bevidstheden.

PS: Vort formål med at forfølge sagen er: 

1.  At prøve at finde baggrunden for den falske anklage.

2.  At komme til at rejse til USA igen uden at risikere at få problemer

3.  At advare andre om de problemer, DIS’ sagsbehandling kan medføre.

4. At pointere, at DIS mere fokuserer på rent kommercielle mål frem for ideologiske.

(et faktum man ikke skulle forvente - den omfattende statsstøtte taget i betragtning) 

Gå til afsnittet Konsekvenserne