- sådan kan det gå for en DIS værtsfamilie -
DIS' desperation - en detaljeret gennemgang.
Hvad får - som
påstået - Danielle til at fremsætte en falsk anklage for voldtægt,
og hvorfor ønsker DIS ikke at lade os få indsigt i anklagen?
En af grundene til at vi følger denne sag
op, er at modvirke DIS’ misbrug af værtsfamilier for at
styrke deres økonomiske interesser!
Du
kan læse om baggrunden for det hele på:
www.dishostfamily.dk
Vi er de eneste
her, der kender Danielle, og måske kan fortolke,
hvad hun har (be)skrevet. Er det et råb om hjælp,
hvad falske anklager ofte er?
Alligevel
foretager DIS adskillige krumspring for
desperat at hindre os i at få indsigt. En indsigt vi
den 29. juni 2007 - 3½ år efter -har fået bekræftet, vi havde retskrav
på!
De
desperate krumspring har undret os meget, og vi
har derfor prøvet at finde forklaringer på dem.
Det er ikke
lykkedes, så derfor har vi - sammen med andre -
forsøgt os med en forklaringsmodel for den falske
anklage og DIS’ desperation - ud fra den viden, vi har.
Får vi yderligere indsigt, korrigerer vi naturligvis modellen
i overensstemmelse dermed.
Forklaringsmodellen
er opdelt i 8 afsnit, som kan læses individuelt. (Klik
på et af dem)
Den lange
version i .pdf
format
:
Desperationen
Læs afsnittene 1 – 8 i rækkefølge eller klik på et af
punkterne – klik evt. direkte på
Konklusionen
1.
Anklagen
2.
Hvordan
bygges anklagen op
3.
Hemmeligholdelsen
af anklagen
4.
Oplysninger
om anklagen.
5.
Begrundelsen
for anklagen
6.
Danielle
som vi kender hende
7.
Brevene
fra Danielle
8.
Konklusionen
1. Anklagen
Leif
skulle have begået voldtægt eller voldtægtsforsøg over
for Danielle (se note[i])
på et tidspunkt i efteråret 1996.
Leif fik forelagt anklagen
ved et møde hos en psykolog 7 år efter, at
Danielle havde forladt os.
Psykologen var
engageret af DIS
til at
forelægge anklagen, og Leif havde før mødet ingen anelse
om, hvad sagen gik ud på.
Under
Leifs samtale med psykologen fremgik det, at DIS og
Danielle
havde stykket en
anklage sammen på basis af e-mail
korrespondance.
Vi er naturligvis stærkt
interesseret i at få opklaret, hvordan DIS fik
den falske anklage stykket sammen.
En beskrivelse af starten på overgrebet er det eneste
konkrete, psykologen fremlagde for Leif. Se note[ii].
Ideen var, at Leif skulle have bekræftet forløbet og
derefter have underskrevet nogle erklæringer.
Men, som Leif tydeligt påpegede, var det en falsk
anklage.
Tilbage til
Start
2. Hvordan bygges anklagen op
Hvorfor DIS pludselig
engagerer sig så
voldsomt i anklagen, -
syv år efter - ved vi
ikke. Men sagen skulle nu åbenbart opklares og
afgøres i løbet af få dage!
Danielle skriver ikke pludselig til DIS
og anklager Leif for voldtægt syv år tidligere. Var det
tilfældet, havde
DIS ikke haft anden udvej end at melde sagen til
politiet. Anklagen må være rejst på et andet
grundlag.
Vi mener, der er en
sammenhæng mellem det faktum, at DIS direktør var på
rejse rundt til sine kontakter USA, og den måde
anklagen er blevet stykket sammen på.
Danielles far
har været involveret i anklagen som beskrevet i
slutningen af punktet. I forbindelse med direktørens
besøg er det let at forestille sig, at Danielles far har
sørget for, at der blev lagt pres på DIS for ”at
gøre noget”.
På
grund af
presset
for ”at gøre noget”
har DIS’ direktør formentlig
bedt sin boligkoordinator i Danmark om at
undersøge sagen og skaffe så meget ”belastende
materiale” om Leif, som det var muligt at
finde.
Det er så sket på to
måder:
Først ved hjælp af den
e-mail korrespondance, der blev startet mellem
boligkoordinatoren og Danielle – eller hvem det nu var,
boligkoordinatoren korresponderede med. Noget tyder på,
at det ikke er Danielle, der er fremkommet med
selve anklagen for voldtægt!
Dernæst ved at gennemgå evalueringsskemaer fra tidligere
studerende.
Resultatet af boligkoordinatorens arbejde var, at Leif
blev bedt om at komme
til en samtale
med en psykolog, DIS havde engageret sig med.
Under
samtalen blev Leif meget tydeligt anklaget for voldtægt
eller voldtægtsforsøg. Leif benægtede, så der
stod ”påstand mod påstand”.
Der blev ikke fremlagt
noget om vore forhold til andre studerende under den
samtale.
Hvad
resultatet
af samtalen blev for psykologens vurdering af Leif, ved vi ikke. Men i
DIS’
brev til
os to dage senere frafaldt
både Danielle og DIS
at gøre mere ved selve anklagen for voldtægt. Men
anklagen blev ikke trukket tilbage. Den fik lov
til at ”hænge i luften”.
DIS havde ikke fået noget referat af mødet fra
psykologen.
Men, der skulle jo
gøres noget. Det ”noget” - DIS
opstillede, - var så en klage fra tidligere
studerende, som ellers - ifølge DIS - var glad for
at bo hos os. Det var en klage over ”omgangstonen”.
Leif havde tydeligvis
citat:
”en omgangstone med de studerende”, som DIS
ikke kunne stå bag.
Både klagerens navn, og
hvad klagen reelt gik ud på, - om det var reel
sexchikane - blev ikke klarlagt.
Det ”noget”,
der så blev gjort, var at DIS hængte os ud i deres register i deres engelsksprogede database
for værtsfamilier.
Vi blev hængt ud med en
bemærkning om, at vi var slettet som potentiel
værtsfamilie på grund af overgreb mod en studerende.
Efter krav fra vor
advokat blev vi angiveligt slettet i DIS’
database ca. 8 uger efter. Men da havde
bemærkningen sikkert været med til at opfylde kravet
om at ”gøre noget”.
Klagen over ”omgangstonen”
står bare i grel modsætning til vores omgang med
DIS studerende:
Tre
kvindelige arkitektstuderende foretrak at lave deres
månedlange projektarbejde hjemme hos Leif frem for
på DIS’ tegnestuer.
En af de studerende
begrundede direkte dette med sexchikane under
arbejdet i DIS’ tegnestuer.
Vi
ved ikke hvem, det er, der har klaget over Leif, og kan
åbenbart heller ikke få det ad vide. Men
ingen
af de 35
studerende, vi har haft, har bedt DIS om at få en
anden værtsfamilie, mens de boede hos os!
Vi modtog -
derimod - i flere tilfælde studerende fra DIS, fordi
de netop ønskede en anden værtsfamilie.
Ingen
af de studerende, vi stadig har kontakt med, eller som
har besøgt os igen, vil kendes ved udtalelsen
om ”omgangstonen”. Tre har af egen
drift endog skrevet til DIS, om det urimelige i DIS’
betragtninger.
Ud
fra de kontakter, vi har med tidligere studerende, må
klagen over Leif stamme fra en studerende i
tidsrummet 1991 til 1998.
Klagen over Leif kan derfor muligvis være
en fejlfortolkning
af en
klage fra den arkitektstuderende, der følte sig
generet af sexchikane fra medstuderende, og derfor
arbejdede hjemme hos Leif frem for på DIS’
tegnestuer.
Danielles fars forbindelse
til anklagen for voldtægt:
Det
angiveligt
spændte forhold
mellem Danielle og hendes far kan have ført til, at Danielle verbalt har
spillet Leif ud mod sin far. Det kan være årsagen til
anklagen for voldtægt.
Vi ved fra DIS’
første brev til os om sagen, at Danielles far, fire
år før DIS rejste anklagen, har henvendt sig til den
amerikanske ambassade i Danmark. Alle, der har
amerikanske DIS studerende er registreret på
den amerikanske
ambassade. Henvendelsen havde det formål, at få
ambassaden til at bistå med at rejse en anklage
mod Leif for et eller andet.
Vi hører første gang
om denne henvendelse ved Leifs møde med psykologen,
altså fire år senere.
Der
skete os bekendt ikke noget yderligere i forbindelse med
henvendelsen til ambassaden. Danielle har
været 21 år, da faderen henvendte sig til den
amerikanske ambassade.
Trods psykiske problemer
var Danielle absolut ikke mentalt handicappet, da
hun boede hos os. Så
ambassaden har sikkert henvist til, at Danielle selv skulle rejse en
anklage hos de danske myndigheder.
Tilbage til
Start
3. Hemmeligholdelsen af
anklagen
Her er nogle mulige forklaringer A – E på hvorfor,
den skulle hemmeligholdes:
A.
Der findes ikke nogen beskyldning for voldtægt eller
voldtægtsforsøg i Danielles e-mails. Anklagen var en
”prøveballon” fra
DIS på, om der var foregået ”noget”
overgreb.
B.
Danielle har ikke ført e-mail korrespondancen.
Korrespondancen kan være ført af Danielles far eller en
psykolog.
C.
Danielle er mere eller mindre blevet ”snakket”
ind i at beskrive noget, som ikke reelt er sket. (Er du
nu sikker på at Leif ikke har osv. set i relation til
Danielles ensomhed og manglende kontaktevner.) En
beskrivelse kan meget nemt ”bages op” ved en
hurtig e-mail dialog!Korrespondancen med Danielle er
startet af DIS under foregivende af at være et interview
om, hvordan det var som studerende at bo hos en
værtsfamilie, og så fortsat med personbeskrivelser, osv..
D.
Danielle er blevet ”informeret” om,
at Leif nok har begået overgreb mod en anden studerende,
og nu vil DIS gerne have Danielles beskrivelse af Leif
og Kirsten.
(Er du nu sikker på osv.)
E.
Beskrivelsen af overgrebet i e-mail korrespondancen er
for ”tynd”, og
Danielle, eller hvem, der nu førte korrespondancen, har
ikke villet ”uddybe” anklagen
nærmere.
Selve anklagen kan fyres
af mod enhver mand, der har sovet under samme tag med en
kvinde. Den kvinde, der anklager, kan jo ”desværre
ikke” komme med yderligere indicier syv år
efter. Manden vil have uendeligt svært ved at modbevise
noget. Især hvis kvinden ikke kan huske, hvornår det
skete – bare sådan omtrent. Leif kan kun støtte sig til,
at Kirsten har været hjemme hver nat, og det ville jo
være lidt svært at snige sig ud af ægtesengen uden at
vække Kirsten og hunden, som også sover i soveværelset!
Tilbage til
Start
4.
Oplysninger om anklagen
DIS’
forsøger
desperat
på at hemmeligholde yderligere information om anklagen
for voldtægt end den Leif blev præsenteret for af
psykologen. Det har DIS haft held med. Så vi
måtte prøve at gå andre veje:
A.
Ved at skrive til Danielle
Danielles anklage mod Leif
for overtrædelse af den danske straffelov er nu forældet.
Derfor har Kirsten
skrevet et brev til Danielle. I brevet lagde Kirsten
blandt andet vægt på, at få Danielle til at fortælle,
hvornår
overgrebet skulle have fundet sted:
Den første dag, hun boede
hos, sidste dag eller blot i hvilken af de fire måneder,
sådan cirka, hun var hos os.
Kirsten har desværre ikke modtaget noget svar fra
Danielle.
B.
Ved hjælp af persondataloven
Da
beskrivelsen af overgrebet er stykket sammen ved hjælp
e-mails
angiveligt mellem
Danielle og DIS, har vi bedt om indsigt i
korrespondancen ifølge persondatalovens § 31.
DIS
hindrede
os på forskellig måde i at få den ønskede indsigt. En af måderne var, at
DIS påstod,
at alt var
slettet, en anden at DIS ikke behandlede
oplysninger om os.. Vi måtte til sidst klage til
Datatilsynet over den manglende indsigt.
Efter en dialog med DIS i
et år fandt Datatilsynet i juli/august 2005 ud af, at
korrespondancen ikke var
slettet.
Der var to sæt kopier, hvert sit sted hos DIS. DIS meddelte kort tid
efter, at de to sæt nu lige dels
var forsvundet,
dels var makuleret. Så nu var det umuligt at få
information fra dem - DIS - om anklagen!
Men har oplysninger
(e-mails) først været behandlet elektronisk på et større
system eller på flere systemer,
er de i praksis
umuligt helt at slette dem. De vil altid være et eller
andet sted. Om ikke andre steder, så på en
DVD/CD. Så der skulle stadig være muligheder.
Vores ønske om indsigt
blev behandlet af Datatilsynet i over 2½ år. I sin
afgørelse - efter mere end 2 års behandling - har
Datatilsynet givet os medhold i, at vi har ret til
indsigt, da informationerne om os blev
behandlet
elektronisk.
Men efter
Datatilsynets vurdering, havde vi
ikke
bedt om indsigt rettidigt,
så derfor
havde vi alligevel ingen ret til indsigt.
Den
afgørelse klagede vi over til
Folketingets
Ombudsmand.
Ombudsmanden bad
Datatilsynet om en redegørelse for
slettetidspunktet. Dette fik Datatilsynet til at
genoptage sagen.
I
Datatilsynets
nye afgørelse
af 29. juni 2007 fastslås det,
at vi havde ret til indsigt,
da vi anmodede om det i 2003!
Som
ovenfor nævnt forsvandt begge de to sæt kopier fra DIS
”uheldigvis” umiddelbart efter at
Datatilsynet i juli/august 2005 havde fundet ud
af, at de stadig eksisterede.
Det
er nu op til os på anden måde at få indsigt i e-mail
korrespondancen. Vi håber, at det faktum, at vi havde
retskrav på indsigten, vil hjælpe os.
Tilbage til
Start
5.
Begrundelsen
for anklagen
Danielle er i dag (2007) 30 år og ugift. Vi har undret os over,
at hun,
7 år efter
hun boede hos os,
har anklaget Leif for voldtægt. Hvad er årsagen?
Vi har seks bud A – F
på, hvad årsagen kunne være. Måske er det en
kombination blandt de seks bud eller noget helt andet:
A.
Danielles far kan let været blevet jaloux på Leif.
Danielle respekterede Leif og nød selv at blive
respekteret. (Se
Danielles afskedsbrev). Faderens jalousi kan være det,
der har sat hele processen med den falske anklage
i gang.
B.
Hævnfølelse fra Danielle på grund af forsmået forelskelse. Men Leif
kunne jo være Danielles bedstefar.
C.
Danielle har på et tidspunkt måttet forklare sig om sin
mistede dyd. Det er let at tørre det problem af på
en person, der er
over 6000 km væk, og så i sidste øjeblik afstå for at
anklage ham for voldtægt af hensyn til sin
samvittighed.
D.
Det rystende - en form for incest begået før
Danielle kom til Danmark. Afsløret af en psykolog. For
at undgå den helt store familietragedie er Leif den
perfekte syndebuk, selv om Leif strafferetsligt set ikke
kan have haft et egentligt incestuøst forhold til den
dengang 18-årige Danielle.
E.
Det ubærlige, Danielles mentale tilstand har ændret sig.
F.
Og endelig, det utænkelige, ønsket om penge i
form af ”kompensation”.
Tilbage til
Start
6.
Danielle
som vi kender / kendte hende
Vores
ide om, hvad baggrunden for anklagen kunne være, er
baseret på introduktionsbrev, observationer
gennem de fire måneder, og den afskedshilsen Danielle
skrev.
Danielle var meget
ensom, hvilket også kommer til udtryk i såvel hendes
introduktionsbrev til os som i
hendes afskedshilsen
til os. Hun havde et meget anspændt forhold til såvel
sin ”boyfriend” som til sin far.
Hendes mor hørte vi aldrig noget om.
Lange
telefonsamtaler med såvel hendes far som med hendes
”boyfriend” blev tit efterfulgt af
halve timers gråd. Det var ikke hjemve, der var
årsagen til gråden.
Når forbindelsen til det hjemlige ikke optog hende, var
hun tilsyneladende glad for at bo hos os. Hun lavede
somme timer mad for
os, og især Leif hjalp hende meget med at blive
fortrolig med PC og især programmet Netscape (det
var i 1996). Leif hjalp hende også med hjemmeopgaver fra
DIS.
Danielle led angiveligt af
et specielt søvn problem. Hun kunne lige pludselig falde
hen i en slags mental bevidstløshed. Vi løb ind i det to
gange under hendes ophold, hvor Leif måtte køre ind og
hente hende hos DIS. Det var begge gange i forbindelse
med stress situationer ved opgaveløsning. Vi fandt
aldrig ud af, om det var et ægte eller et påtaget
symptom.
Leif
var en stor 60-80’er
film fan i de år, og der blev set mange videofilm fra
den periode. Danielle så med på de fleste film,
hvis hun ikke havde hjemmearbejde.
Om
Leif blev en slags far for hende, ved vi ikke. Det gav
hun ikke udtryk for i modsætning til et par andre
studerende.
Danielle gik aldrig ud med venner fra DIS eller med
andre venner på sin egen alder. Når vi var på weekend
besøg hos Kirstens mor i Jylland, tog hun med i stedet
for at hygge sig med venner i huset, når vi nu var væk.
Foruden at have rejst i
mange lande havde Danielle været søndagsskolelærer, før
hun kom til os. Hendes
far var præst. På den
baggrund undrede det os, at hun hverken bad bordbøn
eller gik til gudstjeneste i al den tid, hun
boede hos os. Det var der ellers flere af vore andre 34
studerende, der gjorde.
Tilbage til
Start
Brevene
fra Danielle
Udskrift af Danielles
introduktionsbrev til os
Anonymiseret med XXXXXX.
May31, 1996
Dear Host Family,
Greetings! My name is Danielle XXXXX, but most people
call me Danie. I live in Xxxxx, Florida. Xxxxx
is a small town with a great family oriented atmosphere.
It is on the east coast, and my house is about five
miles east of the ocean. I visit the ocean quite
frequently.
There are six members in my family. My father is a
pastor, and my mother is an English teacher. I have
three sisters. My older sister, Kerri, is getting
married at the end of June, and we are really excited
about that. I have two younger sisters. Merrily is
thirteen years old, and Shareen is eleven. We adopted
Shareen from India
when she was five months old. We took a month-long trip
to Europe and India. I was only eight at the
time, but this trip made a profound impact on me as I
experienced, for the first time, a culture totally
different than my own. I have traveled to Canada every
year since I was born, and I had assumed that most
places were not very different then these two countries.
I really gained an appreciation for other cultures and
countries, and ever since I have traveled to other
countries seeking to learn all I can about our diverse
planet.
I have traveled to Mexico where I attempted to the best
of my abilities to use the Spanish I had learned
in school. Last year, I went with a group from school to
Europe. We traveled to Germany, Switzerland, France, and
England. We went to different museums and studied the
art we had talked about in class all year long. My
latest excursion led me to Belize, Central America. I
just returned this week. Fifteen other students from
Christian colleges across the United States and I
participated in a pilot program for environmental
sustainability. We learned about the Belizean culture,
and we spent a great deal of time learning about the
tropical ecosystem with concentration on the marine
life. I had a wonderful time.
As far as my studies go, I attend XXXXX College in
XXXXXX, Ohio. XXXXXX is a Christian school with
just over 2000 students. I am majoring in liberal arts
and chemistry with hope of going to medical school. I
absolutely love to run. I am recovering from a knee
injury from a few years back, but I am hoping to start
to run competitively again soon. When I am not studying
or running, I am playing with my animals. We pretty much
have a zoo at my house. We have two dogs, a hamster,
snails, fish, two dogs, and four birds. I am the one
responsible for each new addition to this zoo. I have
always enjoyed having pets. I also like children. I work
in the nursery at my church, and I have taught numerous
Sunday school classes.
This summer, I am living with my parents and working. I
am looking forward to coming to Denmark this coming
fall, and I cannot wait to meet you.
Sincerely, (signature)
Udskrift af håndskrevet afskedshilsen fra Danielle I vor
gæstebog
Have
a wonderful Christmas 12/19/1996
Dear Kirsten and Leif
It seems like only a few days ago thatI arrived in
Denmark, and now in just a few hours I will be returning
to the United States, coming from a larger family, I
have often felt lost in the shuffle, butI have enjoyed
being “the only child here.” I can’t
tell you how much I loved having my own bathroom. I
anticipate it will be quite a difficult switch to eating
the Floridanian subtropical fish forI have grown to like
the cold-water fish much more, andI will always remember
all the blackberries, apricots, grapes, plums, tomatoes,
and potatoes that grow in your backyard. I hope you will
let me share my oranges and grapefruit from my backyard
with you.I really enjoyed cooking meals for you forI do
not think anyone else has ever made remarks about it.
You have made me feel so comfortable and welcome in your
home, andI have really been thankful for this because
sometimes I am not sure where my home is – Florida,
Ohio, or other places I have studied or lived
in the past few
years. It has been so good to know that I have a home in
Denmark. All the conversations with Leif have
been very helpful forI am now thinking about myself and
my future in a different way, and Kirsten, your
enthusiasm for your work and the tenderness you show to
your patients has been an inspiration to me.I hope when
I become a doctorI can treat my patients the way you do.
Thanks for a wonderful four months and a lot of pleasant
memories.
With much love,
Danielle XXXXXX
Tilbage til
Start
8.
Konklusionen
Formålet med forklaringsmodellen
er at først og fremmest prøve at skabe klarhed over, hvad
vi er
anklaget for.
Vor konklusion af
indholdet i modellens punkter 1. – 7. er:
Danielle skriver ikke pludselig til DIS
og anklager Leif for voldtægt. Var det tilfældet, havde
DIS ikke haft
anden udvej end at melde sagen til politiet.
Anklagen må være rejst på et andet grundlag.
I DIS’
brev
til os, to dage efter at anklagen var blevet forelagt,
frafaldt både Danielle og DIS at gøre mere
ved selve anklagen for voldtægt. Det
var ellers planlagt, at vi skulle underskrive nogle
erklæringer, men der var ikke lavet noget referat af
mødet!!
Men
situationen kræver
at DIS gør noget. For overhovedet at gøre noget
finder DIS - efter deres eget
udsagn - en klage fra en anden studerende.
DIS vil hverken afsløre,
hvem klagen er fra, eller hvad den reelt indeholder.
Denne
klage ”berettiger” DIS til at
registrere os i deres database for værtsfamilier
for at have begået et overgreb og fyre os
som værtsfamilie, selv om
vi den pågældende sæson ikke var værtsfamilie.
Straks efter at vi havde fået meddelelsen om, at vi var
blevet opført i DIS´ database for
værtsfamilier for et overgreb, skrev vi
til DIS for at
foreslå et møde. Vi ønskede at komme til en eller anden
form for afklaring.
Vores ide med mødet var
helt klar: Vi ønskede først og fremmest indsigt i e-mail
korrespondancen med anklagen for voldtægt. Men DIS
ønskede ikke at holde noget møde med os eller
give os nogen indsigt.
I
betragtning af den detaljerede beskrivelse i note
2, kan det ikke være blufærdighed eller
diskretion over
for nogen af sagens parter, der afholder DIS fra at give
os indsigt.
Hvorfor DIS alligevel så desperat skjuler
indholdet af e-mail korrespondancen, kan vi ikke sige
noget om
med sikkerhed.
Men en mulig forklaring
fremgår af punkt 2: ”Hvordan bygges anklagen op”:
Vi er overbevist om, at
Leif under en eller anden form er syndebuk i en tragisk
situation i Danielles familie. De mulige sammenhænge er
beskrevet i punkt 6: ”Danielle som vi
kender / kendte hende”.
DIS’ håndtering af sagen
må efter vor bedste overbevisning derfor bero på ”bestilt
arbejde”. Det eneste, der giver
”fornuft”. En organisation som DIS
bruger ikke tusinder af kroner på psykolog-assistance og
snesevis på af arbejdstimer på at indsamle information
for bare at slette os som værtsfamilie.
Hvem har ”bestilt”
arbejdet?
Mest logisk en organisation i USA, som henviser
studerende til DIS, og som er blevet påvirket af
Danielles far.
Arbejdet er blevet
”bestilt”
hos direktør Anders Uhrskov, som på anklagetidspunktet
var på rejse til USA for at besøge forskellige
uddannelsesinstitutioner.
Vi
går ud fra, at DIS’
beslutning om at beskylde os for overgreb er baseret på
overvejelser om, hvad der giver flest studerende
(kunder) og det bedste økonomiske resultat på DIS'
bundlinie.
De studerende betaler op imod 100.000 kr. for et kursus.
En værtsfamilie tjener DIS ikke noget direkte på, og den
kan let erstattes
Så hellere tilfredsstille et krav fra en organisation,
som skal skaffe nye studerende, end at have en
afbalanceret holdning til et ”problem”
for en tilfældig værtsfamilie.
De etiske overvejelser må vige for den kyniske kalkule!
Danielle-sagen ”løses” derfor, så
det bliver en god ”salgsfremmende”
foranstaltning, som måske også skal ses i relation
til den fremherskende nypuritanisme i USA.
Danielle-sagen er samtidig en demonstration af,
at DIS gør noget,
når der
kommer henvendelser af den karakter.
Modsat Danielle-sagen gør DIS tilsyneladende ikke noget
ved situationer, hvor kvindelige studerende
udsættes for sex-chikane på DIS’ tegnestuer –
Tre
kvindelige arkitektstuderende foretrak at lave deres
månedlange projektarbejde hjemme hos Leif frem for
på DIS’ tegnestuer. En af dem begrundede
direkte dette med sexchikane under arbejdet i DIS’
tegnestuer.
-
DIS skulle jo nødigt afskrække mandlige studerende (kunder).
Til
slut må vi nok lade den mulighed stå åben, at
DIS’
desperation kan have en hel anden årsag,
som vi ikke
har fantasi til at forestille os.
Vi
har spurgt både en advokat og den psykolog, der
forelagde Leif anklagen, - om de mente, det var muligt
at komme til bunds i sagen. Vi fik følgende svar:
Fra advokaten:
Glem alt om retsbevidsthed. På grund af anklagens
karakter er Leif dømt ”på forhånd”. At
forfølge sagen vil blive op ad bakke hele vejen, og
kritiske dokumenter vil sandsynligvis forsvinde
undervejs.
Fra psykologen:
I finder aldrig ud af, hvad der er baggrunden for denne
sag.
De har begge fået ret i deres forudsigelser.
Tilbage til
Start
Noter
[i]
Danielle boede og spiste hos os i godt fire måneder i
efteråret 1996. Danielle var fra USA, og var
studerende hos DIS i
København. Hendes ophold hos os var arrangeret af DIS.
Hun havde sit eget værelse og badeværelse nær
huset hovedindgangsdør.
[ii]Overgrebet
påstås at være foregået på følgende måde: Leif skulle
være trængt ind på Danielle værelse en
nat, mens hun lå og sov. Danielle vågnede ved, at han
skulle have stukket hånden ind under hendes dyne og
taget hende på lårene. Derved mistede hun bevidstheden.
Vi
har ikke kunnet få nogen information om eventuelle
eftervirkninger, fysiske eller mentale. Det står derfor
ikke klart, om der er tale om en anklage for
voldtægtsforsøg eller for fuldbyrdet voldtægt.
Tilbage
til
Start
PS: Vort formål med at forfølge sagen er:
1.
At prøve at finde baggrunden for den falske anklage.
2.
At komme til at rejse til USA igen uden at risikere at
få problemer
3.
At advare andre om de problemer, DIS’ sagsbehandling kan
medføre.
4.
At pointere, at DIS mere fokuserer på rent kommercielle
mål frem for ideologiske.
(et
faktum man ikke skulle forvente - den omfattende statsstøtte
taget i betragtning)
Tilbage til
Start